
Også velegnet til før/efter fødsel og graviditet

Hvem kan desværre ikke modtage behandling:
Gravide eller ammende kvinder
Under menstruation
Har mekanisk livmoderring
Elektriske implantater
pacemakere
defibrillatorer
Neurostimulator
lægemiddelpumper
Ondartet hævelse
Epilepsi
Nylig operationer ( 6-9 mdr.)
Har livmoderfibre på mere end 2 cm i livmoderen
Lige har haft bækkenbrud eller Bækken kirugi.
Ems pelvic chair er revolutionerende ikke-invasiv og smertefri behandling til kvinder og mænd i alle aldre:
Højintensiv fokuseret elektromagnetisk energi terapi er en behandlingsform der involverer brugen af højintensive elektromagnetiske bølger igennem et felt i stolen, hvor den berører en legmesdel.
Ved at sende elektromagnetiske bølger op igennem en muskel tvinges den til at trække sig sammen på en måde som kaldes en supramaksimal sammentrækning. Sådan en sammentrækning er du ikke selv i stand til at udføre ved selvudførte knibeøvelser, da den er særdeles kraftig og udenfor viljens kontrol.
At noget er supramaksimalt betyder, at det er en større belastning end musklens egne maksimale formåen. Det betyder i praksis at pelvic chair tvinger musklen til at løfte en vægt, der er tungere end den ville kunne ved frivillige udførte knibeøvelser.
( 10.000 muskelsammentrækninger på 28 min.)
Bækkenbundsmuskulaturen spiller også en vigtig rolle i erektionsopretholdelse, blandt andet ved at støtte blodgennemstrømningen til penis. Derfor er det essentielt at have en stærk bækkenbund når man ønsker at forbedre sin erektionsevne.
Pelvic chair
Om Proceduren:
Under hver session sidder du komfortabelt på stolen, mens den genererer tusindvis af sammentrækninger. Hver session svarer til at lave over 10.000 knibeøvelser
Proceduren er ikke-invasiv, og du forbliver fuldt påklædt under hele behandlingen. Behandlingen gør ikke ondt. Mange mærker en let snurren under behandlingen, og nogle mærker ingenting. Når behandlingen er slut, kan du fortsætte dine daglige aktiviteter uden restitutionstid.
De fleste har brug for et forløb på 8 sessioner over en periode på 4 uger, for optimale resultater. De fleste mærker begyndende resultater efter blot to-tre behandlingssessioner.
Mærker man godt resultat før, stopper man bare.
evt. kan man lave 1 løbende opfølgning efter 6 mdr.
eller nyt forløb efter 1 år, hvis man ikke selv vedligeholder med knibeøvelser.
Inden behandlingens start skal du fjerne:
- Bælte med metalspænde
- Digital ur / smartwatch
- intim kropsudsmykning
Under behandlingen kan du ikke benytte:
- Mobiltelefon
- Tablet
- Computer
- Musikafspiller
Det er muligt at medtage en bog, avis eller ugeblad. I klinikken er der læsestof liggende til fri afbenyttelse.
Kvinder hjælpes med:
Urin inkontinens
Fækal inkontinens
Orgasmeforstyrrelser
Hyppig nattetisseri
Stressinkontinens efter fødsel
Nedsat seksuel tilfredshed
Nedsunken livmoder
Vaginal prolaps (for- eller bagvæg)
Lichen sclerosus
Vaginal tørhed / slaphed
Vulvodyni
Mænd hjælpes med:
Urin inkontinens
Fækal inkontinens
Orgasmeforstyrrelser
Hyppig nattetisseri
Rejsningsproblemer/ erektil dysfunktion
Før / efter prostataoperation
Bækkenbundslidelser hos kvinder:
Bækkenbundsrelaterede problemetikker er udbredte
Ca. 16 % af alle kvinder i alderen 40-60 år har urininkontinens, og blandt kvinder over 75år er det godt halvdelen.
Fækal inkontinens forekommer hos 1 %
Hyppig vandladning og nattetisseri øges i takt med alderen og forekommer hos 50 % af de 50 årige og 70 % af 65 årige.
Ca. 21 % har sexuel dysfunktion
12 % oplever problemer med orgasme
5 % har samlejesmerter
1 % oplever skedekramper
Bækkenbundslidelser hos mænd:
5 % af alle danske 50 årige mænd har urininkontinens og hyppigheden stiger til over 18 % hos mænd over 75 år.
Fækal inkontinens forekommer hos 1 %
Hyppig vandladning og nattetisseri øges i takt med alderen og forekommer hos 50 % af de 50 årige og 70 % af de 65 årige
20-25 % af mænd over 65 år oplever aldersrelateret rejsningsbesvær, mens yngre mænd oplever fysiologisk betinget rejsningsbesvær.
Om erektil dysfunktion
Mange mænd oplever at deres seksuelle funktion begynder at gå nedad fra 40-års alderen og videnskabelige undersøgelser viser at forekomsten af erektil dysfunktion øges med alderen. Denne tilstand kaldes aldersrelateret erektil dysfunktion (ARED) eller aldersrelateret seksuel dysfunktion (ARSD).
Flere faktorer spiller ind i grunden til at der er en klar sammenhæng mellem alder og aldersrelateret seksuel dysfunktion.
Disse er oftest:
- Fysiologiske ændringer. Aldringsprocessen medfører fysiologiske ændringer i kroppen, herunder nedsat blodgennemstrømning til penis samt reduceret produktion af kvælstofoxid, som er en vigtig for at kunne opretholde erektion.
- Hormonelle ændringer. Testosteronniveauet i mænds kroppe falder gradvist med alderen, hvilket også kan påvirke den seksuelle funktion.
- Livsstilsfaktorer såsom rygning, højt alkoholforbrug, dårlig kost og manglende motion.
- Sundhedstilstande som diabetes, hjertesygdomme og forhøjet blodtryk.
- Psykiske tilstande som stress, depression og præstationsangst.
Det er vigtigt at forstå, at selvom nedsat seksuel funktion kan være mere almindelig med alderen, er det ikke en uundgåelig del af at blive ældre. Der er mange behandlingsmuligheder til rådighed, herunder livsstilsændringer og relevant sundhedsfaglig behandling.
Når man bruger Højintensiv fokuseret elektromagnetisk energi til at behandle erektil dysfunktion bruger man en pelvic chair . Det er en stol som man sidder på, mens stolen sender elektromagnetiske bølger op til bækkenbundsmuskulaturen.
elektromagnetisk terapi til ED behandling ( Rejsningsproblemer )
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25082919/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27872005/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33931383/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16104916/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30979506/
Videnskabelig evidens For bækkenbundstræning
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31860567/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31172580/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32146133/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31393761/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32210031/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11795645/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8016513/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7154795/#CIT0014
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31172580/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32146133/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31393761/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32210031/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11795645/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8016513/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7154795/#CIT0014
