Information om Fedtfrysning
Fedtfrysning - Cryolipo therapy 360°
Modsat traditionelle fedtfrysnings håndtag – som kun har fryse-plader på to af siderne – har disse håndtag frysekapacitet "hele vejen rundt", deraf navnet 360°.
Fedtfrysning/Cryolipolisis therapy er en af de mest populære metoder til reduktion af fedtdepoter og kan dermed betegnes som en sikker metode, som er godkendt af sundhedsstyrelser verden over til fjernelse af genstridige fedtdepoter.
Cryo = Frysning, Lipo = Fedt
Maskinen er CE godkendt.
Fedtfrysning er en nyere teknologi, der er udviklet og dokumenteret i samarbejde med ledende læger og forskere fra Harvard University tilbage i 2005. Fedtfrysning kræver ikke kirurgi, som du eksempelvis oplever det ved en fedtsugning eller gastric bypass. Derved slipper du for smerter og bivirkninger, der forbindes med operation.
Teknikken blev egentlig opdaget ved et tilfælde. Ved undersøgelser af forfrysninger fandt man ud af, at fedtceller blev hurtigt nedbrudt. Dette gjorde det muligt at udvikle en teknik der kunne fryse fedtceller uden at gøre skade på andet væv.
Selvom du følger en hård kostplan, og træner jævnligt, er det desværre ikke muligt at punktforbrænde fedt på kroppen. Det kan være frustrerende for mange, at de bruger mange timer i fitness centeret uden at opnå det ønskede resultat. Derudover får du måske følelsen af, at du ikke selv har kontrollen over hvilke steder på kroppen du taber dig.

Sådan virker Fedtfrysnings behandlingen
Fedtfrysning er en mild, men effektiv behandling, forstået på den måde at det ikke er forbundet med væsentlig smerte.
Du kan ligge og slappe af i behandlingstiden
1) Du får lagt en fedtfrysnings membran over det område, der skal behandles.
Dette sikrer dig mod forfrysning.
2) Håndtaget sættes på området, så det dækker fedtdepotet, som skal behandles.
3) Maskinen startes og du mærker Vakuummet suge fedtdepotet ind i håndtaget, det kan nive lidt i små 1-5 min.
4) Køleelementerne i håndtaget aktiveres og nedkølingen starter -3 til -5°.
5) Processen kører nu af sig selv i 30-45 minutter, alt efter område.
Det er videnskabeligt bevist, at fedtceller er mere følsomme overfor temperatur end hudceller. En fedtfrysning nedkøler fedtcellerne så meget, at de faktisk krystalliserer og dør. Efterfølgende forsvinder de ud af kroppen via lymferne, og udskilles via dit urin.
Kroppen danner ikke flere fedtceller, men de fedtceller, du har tilbage, kan blive større. Derfor vil du ikke permanent tabe dig, med mindre du samtidigt ændrer kostvaner eller vedligeholder træning.
Med fedtfrysning kan man typisk reducere 20-25% af fedtcellerne i de behandlede områder. Men kun i selve fedtlaget. Behandlingen kan ikke fjerne fedtceller mellem muskler og organer.
Hvorfor hos Klinik-Wilken
Jeg bruger den nyeste teknologi indenfor fedtfrysning.
Hvor der skal gå 8 uger imellem behandlinger af samme område
360° versionen vil give dig et hurtigere og mere jævnt resultat, da fryseelementerne omkredser hele behandlingsområdet, og ikke som de ældre modeller hvor fryseelementet kun sidder på siden af håndtaget.
Jeg kan behandle 4 forskellige steder på en gang
Jeg kører med lavere temp. og sug, for at minimere bivirkninger.
Jeg har stor erfaring på egen krop
Jeg er certificeret i at bruge Cosmeticoms og unicas produkter.


Gratis konsultation
Vi gennemgår sammen dine ønsker og forventningsafstemmer før behandlingen.
Da du skal skrive under på en formular, om at du er bekendt med behandlingen og bivirkninger, samt er bekendt med at behandlingens resultat og effekt ikke kan garanteres, da der kan være individuelle forskelle i fedtstruktur.
Du skal også bekræfte at du ikke har de sygdomme, der er nævnt under punktet-Hvem kan ikke få fedtfrysning, du finder på forsiden.
Er du indforstået, går vi i gang med behandlingen bagefter.

Hvorfor ikke bare slankekur?
Når du eksempelvis går på slankekur, vil du ofte opleve, at i det øjeblik du stopper din kur, så kommer fedtet lynhurtigt tilbage. Det er fordi, at du på en slankekur blot krymper dine fedtdepoter, men du har stadig den samme mængde. Med en fedtfrysning fjerner vi altså fedtcellerne, i stedet for blot at reducere størrelsen på dem. Det skal dog siges, at hvis du har et væsentlig forhøjet BMI (over 30) ikke anbefaler fedtfrysning som eneste løsning, men derimod en livsstilsændring hvor man også kigger på kost og motion.

Hvor ofte må jeg få en fedtfrysnings behandling?
Det anbefales typisk, at der går 8 uger imellem dine behandlinger, på samme område.
Årsagen er, at din krop er i fuld gang med processen der udskiller fedtet efter 1 behandling.
Det er forskelligt hvor mange behandlinger der skal til, nogle får rigtigt fine resultater allerede efter første behandling, hvor andre har behov for flere.
Typisk opleves det, at folk får de bedste resultater ved 3-4 behandlinger alt efter hvilken maskine og teknik der bruges.
Jeg foretager kun 3 på samme sted, efter producentens anbefaling inden for 1 år
Men kroppen må gerne få påsætninger andre steder, med det samme.
Der findes ingen kroppe som er ens, og fedtfrysning vil virke forskelligt på forskellige mennesker. Du kan derfor ikke forvente en garanti for, at behandlingen vil virke nøjagtigt ens på alle.
På nogle virker fedtfrysning fantastisk, og på andre kun delvist. Nogle gange skal der flere behandlinger til for at opnå det ønskede resultat. Dette kan skyldes både din krops evne til at udskille fedtcellerne samt, at nogle behandlere tager fejl af fedtceller og løs hud.
Almindelige bivirkninger:
Ømhed, Rødme, blå mærker følelsesløshed og hævelse, ofte går det hurtigt væk, følelsesløshed og hævelse kan for nogle få vare flere uger ( primært manboobs og hage )


Atypisk langvarig hævelse op til 90 dage.
Derfor fryses der kun med -5 i min klinik. Forsat gode resultater, men færre bivirkninger.

Sjælden Bivirkning:
Paradoxical Adipose Hyperplasia ( PAH ) forekommer hos 0,5-1 %, og oftere hos mænd end kvinder. I stedet for at slippe af med fedtet, kan der ophobes mere fedt. Opleves sådan en bivirkning, er det nødvendigt med en fedtsugning, for at fjerne det ophobede fedt. Der findes kun meget få indberetninger om sådanne tilfælde, og bivirkningen anses derfor for sjælden Den er ikke forekommet i Danmark.
Linda Evangelista har fået denne bivirkning i 2015, efter gentagne behandlinger på kroppen.

Er effekten af behandlingen videnskabeligt bevist?
Ja! Mange studier viser at behandlingen er særdeles effektiv.
Et kort udpluk her:
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26017594/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29345049/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33373395/
